Bliv bogholder
Bliv bogholder hos Digi-Tal
– For dig der er nysgerrig, lærevillig og klar på at starte et nyt kapitel
OBS: I denne stilling ansætter vi kun folk med bopæl udenfor Danmark
Hvorfor findes den her rolle?
Vi har skabt en ny vej ind i regnskabsverdenen.
En vej, hvor det ikke handler om erfaring, men om motivation.
Hvor vi lærer dig alt, du skal vide – og klæder dig på med både viden, praksis og støtte.
Hos Digi-Tal vokser behovet for dygtige bogholdere. Men i stedet for at vente på den perfekte kandidat, vil vi hellere finde den rigtige person – og gøre dig klar til rollen.
Derfor har vi skabt vores eget uddannelsesforløb, hvor vi oplærer nye bogholdere fra bunden.
Dine vigtigste opgaver
Når du er igennem forløbet og er startet som bogholder hos os, bliver dine opgaver:
- Løbende bogføring og afstemning for vores kunder
- Opfølgning på bilag, transaktioner og afstemninger
- Korrekt håndtering af moms og regnskabsmæssige rutiner
- Samarbejde med kolleger i et 100% digitalt set-up
- Arbejde i systemer som Dinero, E-conomic, Uniconta og Billy
Sådan foregår forløbet
- Online uddannelse
Du starter med 6 dages online undervisning i regnskab og bogholderi – når du har bestået testen, er du klar til næste skridt. - Ansættelse og buddy-ordning
Du bliver ansat som bogholder hos Digi-Tal, og får en fast makker, der hjælper dig i gang og svarer på dine spørgsmål undervejs. - Løbende udvikling
Hvis motivationen og potentialet er der, vil du få flere kunder, mere ansvar og mulighed for at udvikle dig i rollen – i dit eget tempo.
Hvad vi forventer
Vi leder efter dig, der:
- er nysgerrig på regnskab og bogholderi – og har lyst til at lære
- er digitalt stærk og trives med struktur og orden
- har en god fornemmelse for service og vil hjælpe vores kunder godt på vej
- kan arbejde selvstændigt og trives med ansvar
- gerne vil være en del af et team – selvom vi arbejder 100% remote
- har lyst til at være med på en rejse, hvor vi også udvikler forløbet undervejs
Hvad du får
- Et professionelt forløb, hvor du bliver klædt grundigt på
- En arbejdsplads med stærke værdier, moderne arbejdsgange og høj fleksibilitet
- Mulighed for at arbejde hvor som helst i verden
- En buddy, der hjælper dig trygt i gang
- Et team der bakker dig op – også selvom vi ikke sidder sammen
- En hverdag, hvor du lærer noget nyt – og får lov at vokse
Om Digi-Tal
Digi-Tal Regnskab er en moderne regnskabsvirksomhed med base i Danmark og medarbejdere i hele verden.
Vi tror på sund fornuft, automatisering og menneskelighed – og vi udfordrer den traditionelle måde at tænke regnskab på.
Hos os betyder “frihed” ikke, at du er alene. Det betyder, at vi stoler på dig – og er her, når du har brug for os.